Se kampen: Akim “Showtime” vinder i 2. runde

Akim leverer et show og vinder i 2. runde. Se hele kampen i bunden af artiklen.
It’s Showtime baby!

Akim “Showtime” levede endnu en gang op til sit navn, og vandt overbevisende over sin modstander i 2. runde på submission. Det var Akims 2. kamp i buret, hvilket nu giver ham en score på 2-0. 

Den talentfulde MMA-fighter, som oprindeligt er fra Herlev, tog til Odense for at kæmpe til Low Key-eventen. Akim stod overfor William Schmidt, som også havde en score på 1-0 inden kampen.
Efter en intro til massere af klapsalver og motiverende opråb, smed Akim kasketten, hættetrøjen og det tanzanianske flag. Inden Akim trådte ind i buret, bad han som sædvanligt en bøn, og var nu klar til kamp. 

Vinder en overbevisende sejr

Kampen starter ud med at Akim bliver testet med nogle høje spark mod hovedet, som han undviger. Efter et par hurtige undvigelser bruger Akim sin længde og får kastet nogle solide slag afsted, som rammer modstanderen lige i hovedet. Tilskuerne får noget for pengene, da Akim flere gange viser sine gode færdigheder. Som runden går, er der ingen tvivl om at Akim vinder første runde, efter at slutte de første tre minutter af med at ligge øverst på gulvet. 

2. runde bliver råbt i gang. Endnu en gang starter runden ud med at Akims modstander sparker efter hovedet, hvor han denne gang rammer Herlev-fighteren lige på kinden. Det tændte tydeligvis en gnist i Akim.

Få sekunder senere afslutter Akim kampen ved at få et stærkt greb rundt om halsen på sin modstander, hvor han holder ved. Akim presser til og William bliver nødt til at give op. 

Endnu en overbevisende sejr til Akim “Showtime”.

Se hele kampen nedenfor. It’s Showtime baby!

Kan du lide hvad du læste? DEL OPSLAGET PÅ: