Sløj optakt til VM-kvalifikationen: Syg dagen før turnering

Caroline Bøgelund og Emil Frederik Vase skal danse VM-kvalifikation, men begge er ramt af sygdom dagene op til turneringen.

Sløj Caroline Bøgelund

Caroline Bøgelund og Emil Frederik Vase tager lørdag d. 19 marts til Jylland for at danse VM-kvalifikation. Uforudsigeligt og meget uheldig er der sket det, at begge dansere har været ramt af sygdom i dagene op til turneringen, og har derfor haft en sløj forberedelse.

Feber, hoste og hovedpine

Under normale omstændigheder vil Caroline og Emil danse mange timer på lavt blus op til en turnering, hvor de fokuserer på at finjustere teknikken, så de står helt skarp på dagen.

I denne omgang har danseparret ligget syge i fire dage op til kvalifikationsdagen, hvorfor de har trænet minimalt i dagene op til. De har været ramt af feber, hoste og hovedpine, og begge er naturligvis blevet testet for Covid-19, hvilket alle dage er endt med negative testresultater.

 

Top 2

På trods af en sløj optakt til VM-kvalifikationen, går de unge dansere selvfølgelig alligevel på gulvet, da der er meget på spil. For at det kan lykkedes det talentfulde dansepar, at kvalificere sig til VM, kræver det at de ender i top 2 ved lørdagens turnering. Ender Caroline og Emil på en af de øverste podiepladser, så har de samlet nok point ind, til at de ender som to’er i landets bedste danserække.

Sponsoreret af...

Når Caroline Bøgelund og Emil Frederik Vase går på gulvet, er deres dansetøj sponsoreret af Bressai – Danmarks bedste dansetøjsskrædder.

Kan du lide hvad du læste? DEL OPSLAGET PÅ: